Det er med stor ydmyghed at jeg kan se tilbage på en familievirksomhed, der er gået videre til 4. generation.
 
Min oldefar startede tilbage i 1928 sin første konfektionsfabrik på Frederiksberg. Min farfar kom ind i familiefortagenet i 1934, og de startede sammen Nørrebros Herremagasin – ja, nærmest helt matadorsk. De drev flere butikker på Nørrebrogade, Vesterbrogade, Amagerbrogade Randers, Århus og Bagsværd. 
Min egen far, som man vel godt kan kalde min læremester, selvom jeg tog den akademiske vej til detailhandelen, stod selv i lære ved C.P. Lauritzen.
 
Leif som han hedder, eller i daglig tale Tick, var næsten med fra starten af Hørsholm Midtpunkt’s tilblivelse. Her overtog han Tøjeksperten i 1977, som han siden hen udvidede med butikker i Holte, Hillerød og Charlottenlund.
Hørsholm Midtpunkt har altid været hans hjertebarn, og siden hen kom både Joakim ”Your Jeans Dealer”, Pep & Pepino børnetøj, samt Gant.
 
Det er derfor med stor ærekærhed og respekt, at jeg i dag gennem mange år har drevet TICK i Hørsholm Midtpunkt. Jeg er så glad for at kunne servicere alle de glade kunder som dagligt ligger vejen forbi vores butik. Hørsholm, Rungsted og omegn er til tider som Korsbæk, hvilket gør det endnu mere hyggeligt, når man er på fornavn med en stor del af vores kunder.
 
Af hjertet tak for den lokale støtte. Bliv ved med dette – så består den lokale handel mange år frem i Hørsholm! Og hvem ved – måske tager 5. generation over en dag 🙏🏼☺️
 
Hos TICK sætter vi en ære i, altid at give vores kunder en oplevelse. Her er specielt kundeservice et af vores key words. Vores højtkvalificerede personale står altid klar med kompetent vejledning, inspiration og personlig betjening. Vi er for evigt taknemlig over alle de kunder som dagligt besøger os
 
Dbh
Joachim Elvrum Reynberg Tick